Lingerie

Hvis der er noget vi mennesker er gode til at købe, så er det tøj. Gerne nyt hele tiden. Vi går gerne efter en bestemt farve eller pasform, og en gang imellem kaster vi os ud i noget helt nyt. Der er tekstiler over alt i vores hverdag, og det bliver derfor en vigtig post på budgettet. Vi har som regel en forventning til holdbarheden, kvaliteten, på de tekstiler vi køber. Vi forventer fx at sengetøj forbliver blødt og ikke krymper, selv efter mange vaske og tørretumbler-ture. Vi forventer at vores håndklæder ikke mister farven og bliver uhygiejniske at se på, eller for den sags skyld smitter af. Vi er altså afhængige af materialernes isoleringsevne, smidighed, er garnet vævet eller strikket på. Andre faktorer som hvor meget sol tekstilerne kan tåle, spiller også en vigtig rolle i mange sammenhænge.

Hvis vi skal være i stand til at vælge den bedst egnede tekstilvare til fx gardiner eller sofabetrækning, så kræver det et kendskab til tekstilfibrenes egenskaber og modstandsdygtighed. Vi skal kende til efterbehandlingerne: hvordan vasker vi det, hvor mange grader, må det tørretumbles osv osv.

Tekstilfibre

Stapelfibre

Stapelfibre er så korte, at det er nødvendigt med en parallelisering og sammensnoning(en binding) for at fremstille et garn af dem. Det er altså fibre med begrænset længde, som fx bomuld og uld. De korte fibre har brug for flere snoninger end lange fibre, for at blive til et holdbart garn.

Filamentfibre

Filamentfibre er endeløse fibre, og garnet dannes ved at man blot sammenlægger fibrene. De behøves ikke snoning for at give garnet styrke. Det er fx garner som polyester og silke, hvoraf silke er det eneste naturlige fiber, som er et filament. De er som regel glatte og ensartede, men alt efter hvilken behandling du giver dem, så kan man ændre filamentfibrenes udseende og egenskaber. Du kan for eksempel gøre dem mere krusede.

Få snoninger giver et fyldigt og blødt garn, hvor flere snoninger giver mindre fylde men meget styrke. Men på et tidspunkt vil fibrene bliver så overbelastede, at garnet vil knække. Man vælger altså fiber og fremstillingsproces ud fra det formål, som garnet skal bruges til, da det har stor betydning for, hvordan det færdige garn bliver.

Syntetiske fibre

Syntetiske fibre er kemofibre, som fremstilles af forskellige kemiske forbindelser.

Der er her tale om: - Polyamid eller nylon

- Polyester

- Polyacryl

- Polychroid

- Polypropylen

- Elasthan

Resultatet af de kemiske synteser giver et materiale, som er vidt forskelligt fra udgangsmaterialet. De syntetiske fibre bliver i dag anvendt på uendeligt mange områder inden for tekstilbranchen. Det bruges til beklædning, boligtekstiler, gulvtæpper og mere.

Vi vil komme ind på de vigtigste egenskaber ved polyester, polyamid og elastan:

Polyester:

Polyester er en kemofiber, som også er kaldet en syntetisk fiber og kan være svær at skelne fra polyamid. Polyester er en af de mest brugte tekstilfiber og benyttes især ofte i blandinger med andre fibre – fx bomuld. Polyester har ikke samme tendens til at krympe eller krølle som bomuld, så derfor er dette en attraktiv blanding af naturfiber og kemofiber til det færdige produkt. Polyester er en stærk fiber med god styrke, så den behøves ikke nødvendigvis blive blandet med andre fibre. Polyester har derudover også en god elasticitet, er nem at pleje og tørrer på kort tid.

Vaskes ved 60 grader, men sengelinned og fx kitler (skal dog være en blanding af bomuld og polyester) kan vaskes på helt op til 95 grader og højere.

Polyamid/nylon:

God slidstyrke, elastisk og krøller ikke – eventuelle folder kan let stryges væk. Det har en stor træstyrke (væsentlig større end naturfibrenes) og er termoplastisk, hvilket betyder, at stoffet kan formes når det opvarmes til en bestemt temperatur. Det kan nemt blandes med andre fibertyper, men kan også anvendes alene. Krymper ikke hvis det behandles som der står på vaskeanvisningen, da vandet kun trænger meget lidt ind i selve fiberen.

Dog skal der lige nævnes ulemper: polyamid optager let snavs og bliver statisk elektrisk. Vi har vel alle prøvet at have et par nylonstrømpebukser på, som begynder at klø helt vildt, hvis vi får det varmt! Det har derudover en dårlig isoleringsevne. Nylon påvirkes også af UV strålerne.

Vaskes ved enten 40 eller 60 grader.

Elastan:

Har den kæmpe egenskab, at den har en højere elasticitet end nogen andre fibre. Det bliver derfor ofte anvendt i stof til undertøj, badedragter, sportstøj og strømper. Elastan kan strækkes seks-syv gange sin egen længde. Brugen af elastan i en blanding af andre fibre er

både med til at gøre tekstilvarerne mere elastiske, men også til at varerne genvinder deres form efter brug.

Vaskes ved finvask på 40 grader.

Kædestrik:

Kædestrik opbygges af flere garner, som ligger i varens længderetning (kæderetning).

Ved kædestrik bruger man flere garnender.

I maskiner til kædestrik bevæger nålene sig samlet, hvor de får tilført garn i længderetningen. Ved denne type strik strikkes der på langs af varen.

Det betyder, at vores lingeri/blondetrusser kan strækkes eller give sig på langs, hvilket er praktisk, da de skal kunne give sig omkring lår og numse.

Texturering:

Ved texturering ændrer man fibrenes form fra glat til krøllet. Alle termoplastiske filamentergarner kan som udgangspunkt textureres, men det ses oftest ved polyester og polyamid. Ved behandling af garnet opnår man fx mere blødhed, isolering og luftgennemtrækning i tøjet. Alt tøj og bolig tekstiler vil stort set altid være behandlet ved en texturerings maskine.

Vores forsøg

12295484_10206495758046014_2062354529076356269_n (1)

12243474_10206495758446024_6271529459646328407_n

11216707_10206495758606028_287140600847101229_n

12299258_10206495758166017_7867004774147469176_n

IMG_2940_edited

IMG_2939