Nederdelen
- SEA
- 1. dec. 2015
- 4 min læsning
Er materiale leverandørene altid ærlige? Det har vi her hos Zwoon tænkt os at undersøge lidt nærmere, ved hjælp af nogle forskellige test; brandtest, pilling, gnidetest og mikroskop undersøgelse.

Tartan, 100% bomuld?
Nej. Ved brandtest lugter det af hård og asken dannes til en hård kugle, som kan smuldres. Det er animalskfiber og ikke celluosefiber. Det er stabelfiber og ikke filamentfiber.
Generelt info om Tartan: tartan, ternede, uldne stoffer, der har været og stadig bliver anvendt til højlandsskotters kilte og plaider, men som også har fundet rig anvendelse i europæisk mode. Mønsteret udgøres af striber, der gentages over hele stofbredden omkring en akse og på tværs i hele længden.Tartan betyder klanmønster. (klan er en slægtgruppe) I nutiden har hver klan deres egne tartans , men i gamle dage kom det an på hvilke plantefarver de lokale vævere havde til rådighed.

Pin Stripe, 100% Wo?
Generelt info om Pin Stripe: Pin stripe er betegnelsen for den tynde stribe der er mest karakteristisk i metervarer som ”Nålestribede” habitter, men den anvendes i flere sammenhænge.Vaskeanvisning:Uld skal helst vaskes ved enten 40 grader eller i hånden, da det har tendens til at krympe ved kraftig bearbejdning. Det må ikke tørretumbles.
En overordnet materialeanalyse Vi fik 7 prøver på forskellige, ukendte råstoffer, som vi via vådstyrkeprøver, gnideprøver og brandtests forsøgte at finde den rette fiberidentifikation på.
Brandtest:
Lugter det af lejerbål er det enten bomuld eller viskose, bomuld bliver stærkere når man gør det vådt, viskose knækker nemmere
Lugter af hår er det protein, enten uld eller silke
Nr. 1 – uld Nr. 2 – bomuld – brænder hurtigt – ingen aske Nr. 3 – viskose - Nr. 4 – bomuld Nr. 5 – viskose Nr. 6 – silke Nr. 7 – polyester
BOMULD (Cotton) Bomuld er en naturfiber som vokser rundt om frøene på bomuldsplanten. Bomuld er blandt verdens mest brugte råstof i tekstilindustrien, da de er fine og fleksible, hvilket resulterer i meget åndbare tekstiler. Grundet den fine og bløde materialetype er bomuld rart at have på, og det kan endda suge op til 20% vanddamp uden at det føles vådt. Bomuld er ikke særlig elastisk og krymper derfor nemt. For at mindske krøl og krympning blandes bomuld oftest med kemofiberen polyester, som ikke har samme tendens til at krympe. Fiberen er stærkere når den bliver våd end når den er tør, og bomuld har desuden en høj slidstyrke og god holdbarhed.
Materialeprøve nr. 2 og 4.: Brandtest: Brænder hurtigt med en klar flamme med efterglød. Lugter af brændt papir/lejerbål, og asken er svag grå og pulveragtig.
Vådstyrkeprøve: Da vi gjorde snoren våd bristede den i det tørre stykke. Det vil altså sige, at den blev stærkere på det våde, og vi kan derfor konkludere, at det er cellulosefiberen bomuld, der er i spil.
VISKOSE (Viscose) Viskose er den billigste og mest udbredte kemofiber af regenereret cellulose. Kemofiber betyder, at fiberen er industrielt fremstillet og oprindeligt opfundet for at lave billige løsninger til silkelignende stoffer (kunstsilke). Regenereret cellulosefibre er fremstillet af revne og pressede plader af træcellulose. Efter en kemisk behandling opløses det til spindemasse og presses gennem en spindedyse. Ren cellulose opstår igen ved at fjerne opløsningsmidlerne med varm eller kold luft, eller ved neutralisering i spindebadet. Andre eksempler på regenererede cellulosefibre er modal, lyocell, cupro og tencel. Man kan på trods af den kemiske struktur godt sammenligne viskose med bomuld. Dog er viskosefibrene ikke ligeså lange som bomuldsfibre, hvilket gør dem mindre holdbare.
Materialeprøve nr. 3 og 5.: Brandtest: Brænder hurtigt med en klar flamme og efterglød. Lugter af papir/lejerbål, og har en svag grå pulveragtig aske.
Vådstyrkeprøve: Da vi gjorde snoren våd bristede den på det våde stykke. Der er derfor tale om viskose og ikke bomuld, da viskose bliver svagere i våd tilstand, hvor bomuld bliver stærkere.
ULD (Wool) Uld er en animalsk fiber, den mad dyret indtager transformeres til fibre proteiner. Tekstilråvaren spindes til garn eller tråd og til fremstilling af filt. Uldfiberen er ”træksvag” og har tilbøjelighed til at briste i længederetningen. Uld kan absorbere op til en tredje del af sin vægt i vanddamp uden at føles vådt, denne evne benytter man til uldundertøj, da det suger sveden og stadig holder en varm. Flydende vand absorberer uld langsomt og vådt uld tørre meget langsomt. Hvor blødt uldet er afhænger af hvilket dyr det kommer fra.
Materialeprøve nr. 1.: Brandtest: Brænder langsomt med en sprød aske og lugter af brændt hår.
Gnideprøve: Fibrene går i én retning og vi kan derfor konkludere at det er uld og ikke silke.
SILKE (Silk) Silke er en animalsk fiber, som spindes af sommerfuglelarvens kokon. Det er et fantastisk flot og elegant materiale. Det har rigtig gode absorberingsevner, hvilket gør silke til et af de mest behagelige materialer at have på. Silke kan indeholde op til 30% fugt uden at føles våd, og er ikke nær så længe om at tørre, som fx bomuld er. Silke har en rigtig god isoleringsevne hvilket gør materialet lækkert uanset om det er varmt eller koldt.
Materialeprøve nr. 6.: Brænder langsomt og har en sprød aske. Lugter af brændt hår.
POLYESTER Polyester er en kemofiber, som også er kaldet en syntetisk fiber og kan være svær at skelne fra polyamid. Polyester er en af de mest brugte tekstilfiber og benyttes især ofte i blandinger med andre fibre – fx bomuld. Polyester har ikke samme tendens til at krympe eller krølle som bomuld, så derfor er dette en attraktiv blanding af naturfiber og kemofiber til det færdige produkt. Polyester er en stærk fiber med god styrke, så den behøves ikke nødvendigvis blive blandet med andre fibre. Polyester har derudover også en god elasticitet, er nem at pleje og tørrer på kort tid.
Materialeprøve nr. 7.: Brandtest: Smelter ved hård forbrænding og bliver til en kugle.
Comentarios